Kandidater   |   Politik   |   Begivenheder   |   Støt   |   Facebook   |   Forum

Beskæftigelse

Fattigdom

Vi har alle et ansvar



Vi har alle et ansvar

For Socialdemokraterne er bekæmpelse af fattigdom central i al politik. Både fattigdommen inden og udenfor EU. EU spiller en afgørende rolle i forhold til at hjælpe ulandene - både når det gælder handel og bistand. EU-landene skal derfor både sørge for selv at leve op til FN-målsætningen om, at verdens rige lande skal give minimum 0,7 % af deres BNP til udviklingsbistand, og samtidig presse på for, at resten af verdens rige lande gør det samme. Samtidig med at der sikres fair samhandel mellem EU og udviklingslande. Men fattigdom hersker også inden for EU’s grænser og her skal EU fortsat spille en central rolle i at hjælpe med at udvikle især de udkantsområder, som bliver ramt særlig hårdt, når økonomien går nedad. Vi skal ikke lade vores medborgere i stikken – hverken i Nakskov, Newcastle eller Nairobi.