Kandidater   |   Politik   |   Begivenheder   |   Støt   |   Facebook   |   Forum

Beskæftigelse

Demokrati

Et magtcentrum i Europa



Et magtcentrum i Europa

Det er et demokratisk problem for EU, når under halvdelen af befolkningen sætter sin stemme til europa-parlamentsvalget. For det er vigtigt, hvem der sidder i Bruxelles og Strasbourg og vedtager nye love. Langt over halvdelen af den lovgivning, der bliver implementeret i Danmark, bliver vedtaget i EU, og Europa-Parlamentet er i dag et af de mest magtfulde organer i Europa – og det eneste sted i EU, hvor politikerne vælges direkte af EU’s indbyggere. Hvordan de bruger den magt skal være åbent og gennemskueligt for de europæiske vælgere. Derfor kæmper Socialdemokraterne for langt mere åbenhed om beslutningsprocedurer, lobbyisme og aflønningssystemer. Alle EU’s indbyggere skal kunne følge med i, hvad og hvordan tingene bliver besluttet i EU. For det handler om europæernes hverdag.