Kandidater | Politik | Begivenheder | Støt | Facebook | Forum

Beskæftigelse
Grønne jobs og bedre rettigheder er vejen frem
Grønne jobs og bedre rettigheder er vejen frem
Tusindvis af danskere har de seneste måneder fået en fyreseddel på grund af den økonomiske krise. Usikkerheden er stor, men vejen frem klar. Vi skal investere langt mere i områder som bæredygtig energi f.eks. vindmøller, hvor vi både skaber vækst og arbejdspladser og forbedrer verdens miljø.
Mens finanskrisen skaber større arbejdsløshed over hele EU, er det særlig vigtigt, at vi fortsat kæmper for at beholde arbejderrettighederne på det høje niveau, vi har i Danmark, og får resten af EU op på vores standarder. Socialdemokraterne har blandt andet sikret, at den danske flexicurity-model nu er rollemodellen for, hvordan de øvrige EU-lande skal indrette deres arbejdsmarkeder. For det nytter ikke noget, at vi står alene med sikrede forhold. En polsk håndværker vil ikke være nær så interesseret i at underbyde danske kolleger, hvis han eller hun har ordnede forhold på sit eget arbejdsmarked. Målet er ikke blot at skabe flere jobs i Europa – målet er at skabe bedre jobs i Europa.











