Kandidater   |   Politik   |   Begivenheder   |   Støt   |   Facebook   |   Forum

Beskæftigelse

Dan Jørgensen

Spidskandidat - Europa-parlamentet



Miljøets, dyrenes og din mand i EU

Dan Jørgensen er ikke bleg for at indrømme, at han er en nørd, når det kommer til politik. Og enhver, der har arbejdet sammen med Dan Jørgensen – eller blot været til middagsselskab med ham – ved, at den beskrivelse nærmest er en underdrivelse. For den 33-årige spidskandidat bruger langt det meste af sin vågne tid på politik.

Dan Jørgensen brænder for politik og lægger liv og sjæl i sit arbejde i Europa-Parlamentet, hvor han de seneste fem år har stået i spidsen for at forbyde kræftfremkaldende kemikalier i børns legetøj, få fjernet sprøjtegifte fra din mad, få lavet strammere regler for industriens udledning af CO2 og meget, meget mere.Den massive arbejdsindsats har skabt stor respekt om Dan Jørgensen i Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet har opnået den prestigefyldte plads som næstformand i miljøudvalget. De seneste fem år har også skaffet ham en hel række nye tilnavne. Da han ikke ville godkende EUs budget, før der blev ryddet op i en lang række punkter, begyndte hans kolleger at kalde ham "budgetbisse". En landsdækkende dansk avis har døbt ham "Den grønne komet" for hans konstante arbejde med at sikre miljøet – både nu og i fremtiden – og utallige variationer på "Dus og Dan med dyrene" på grund af hans kamp for dyrevælfærd.

Og så har Hans Engell udtalt, at Dan Jørgensen ligner Elvis. Selv svarede han til det, at "jeg håber virkelig, han hentyder til de tidlige år".

Bliv ven med Dan Jørgensen på:


Facebook