Kandidater   |   Politik   |   Begivenheder   |   Støt   |   Facebook   |   Forum

Beskæftigelse

Henning A. Jensen

Hennings hjemmeside




Personligt

Bornholmer, 57 år og gift på 23. år med Anne-Marie. Uddannet cand.merc. Underviser i Virksomhedsøkonomi. Meget rejsevant.

Derfor stiller jeg op

For at ”Bornholms stemme” kan blive hørt i Europaparlamentet, kræver det din hjælp. Den 16. plads på opstillingslisten, vi fik ved sidste valg, var ikke nok selvom det meget fine valg på Bornholm, kombineret med god støtte fra hele det øvrige land, gav fin fremgang. Ambitionen denne gang er så høj en placering som mulig.

Mine politiske mærkesager

I Hovedstadsregionen har jeg lige fra starten arbejdet ihærdigt som kasserer. God økonomistyring og realistiske budgetter er en af mine mærkesager. I EU-politikken er jeg stor tilhænger af, at Europa skal hænge sammen som én stor enhed.

Vores lokalsamfund rummer særlige natur-, miljø- og kulturkvaliteter, der gør dem til attraktive turistdestinationer. Men det er svært, hvis udviklingen for ensidigt bygger på rollen som turistdestination.

EU-programmer som Leader, Regional- og Strukturfonde har haft fokus på udkantregionerne og de særlige udfordringer, der knytter sig til de ikke brofaste øer i det europæiske fællesskab.

Der er brug for en fortsat forståelse for udkantregionernes problemer. Vel og mærke fra en der selv er en del af et sådant samfund.

Konkret handler det om:

· At bygge bro mellem EU og den enkelte vælger

· At sikre at EU er til for borgerne – og ikke omvendt

· At modvirke skævheder ved den stigende globalisering

· At øve indflydelse på den nye EU-Østersøstrategi


Materiale
Læs Henning A. Jensens kampagnefolder her: HenningAJensenEPFolder.pdf

Se Hennings hjemmeside på www.abornholm.dk

Kontaktoplysninger
For at blive valgt ønsker jeg at deltage aktivt ude i foreningerne og kredsene, og jeg stiller meget gerne op i forbindelse med arrangementer, generalforsamlinger og møder.

Ring på 56 95 82 15 og hjælp ”Bornholms stemme” med at blive hørt i EU.

Henning.A.Jensen@Post.tele.dk

Mød og støt Henning A. Jensen på:


Facebook