Kandidater | Politik | Begivenheder | Støt | Facebook | Forum

Christel Schaldemose
Personligt
Jeg er 41 år og bor på Frederiksberg med min mand og vores 3 drenge. Drengene er mellem 5 og 11 år gamle. Jeg har siddet i Europa-Parlamentet siden oktober 2006. Her arbejder jeg særligt med forbrugerbeskyttelse samt kultur- og uddannelsesområdet. Før jeg kom til Europa-Parlamentet, var jeg sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Hvorfor stiller jeg op?
EU er i dag det fjerde politiske rum, hvor der træffes beslutninger, som påvirker os danskere. Ligesom i kommunalbestyrelserne, i Regionsrådene og i Folketinget, så handler det i EU om at kæmpe for de værdier og holdninger, vi socialdemokrater står for. Værdier der er under pres i hele Europa i disse år. Jeg har i min tid i Europa-Parlamentet set og deltaget i det konkrete lovgivningsarbejde og oplevet at kunne gøre en forskel. Nogle gange i det små, andre gange på større sager. Jeg stiller op igen, fordi jeg ved, at jeg konkret gør en forskel i kampen mellem højre og venstre.
Mine politiske mærkesager
Selvom jeg er bredt interesseret i politik, er der en række sager, jeg brænder særligt for. Forbrugerbeskyttelse finder jeg utrolig vigtigt. Hvor de borgerlige forsvarer virksomhedernes ret til indtjening og et venligt erhvervsklima, kæmper vi socialdemokrater dagligt for at sikre, at borgernes rettigheder, velfærd og sundhed sættes først. Det er en sej, men nødvendig kamp. Vi socialdemokrater har altid gået op imod ulighed, og at kæmpe for forbrugernes (læs: borgernes) rettigheder er at kæmpe imod ulighed.
Foruden forbrugerbeskyttelsesområdet arbejder jeg også for bedre sundhed for alle. Jeg har desuden en særlig interesse i børns rettigheder, og involverer mig i kampen for borgernes rettigheder og ligestilling, både på det kønsmæssige plan og i forhold til den enkelte over for statens overvågning. Og slutteligt ligger uddannelse og folkeoplysning mit hjerte nær. Alle mærkesager, hvor EU på den ene eller anden måde spiller en rolle.
Læs min kampagnefolder her: ChristelSchaldemoseEPFolder.pdf
www.christels.dk
christel.schaldemose@europarl.europa.eu
Bliv ven med Christel Schaldemose på:

